fbpx

Kom godt i gang med E-mail Marketing

E-mail marketing er en af de mest effektive former for digital markedsføring. Vi giver dig her vores råd til, hvorfor du bør overveje at gøre brug af e-mail marketing, og ligeledes hvordan du vil kunne indsamle e-mailadresser.

Med e-mail marketing får du gode muligheder for at tiltrække nye kunder, og integrere med dine nuværende. Hvis du endnu ikke er kommet i gang med at anvende marketing via e-mail, er det på tide, at du undersøger hvilke muligheder det vil skabe for dig og din virksomhed. Det vil være nemt for dig at komme i gang med denne markedsføringsmetode, og det er samtidig ikke noget der behøver at være en dyr omkostning for din virksomhed.

Ved en hurtig søgning på Google, vil du se at der findes adskillige tjenester, som vil kunne hjælpe dig med at indsamle e-mailadresser på både eksisterende og potentielle kunder i fremtiden. For at få et indblik i hvor god en mulighed markedsføring via e-mail kan være for din virksomhed, vil du se at de fleste tjenester tilbyder deres service gratis, indtil du har indsamlet et bestemt antal e-mailadresser.

Alt i alt er det en enestående mulighed for din virksomhed, som giver dig mulighed for at skabe gode relationer til dine kunder, hvilket vil kunne hjælpe din virksomhed på vej til vækst.


3 fordele du får med E-mail Marketing

Du vil hurtigt opleve, at e-mail marketing kommer til at skabe mange fordele for din virksomhed. Vi har her listet nogle af de fordele, som du kan høste udbytte af med e-mail marketing:

    1. Skab gode relationer til dine kunder – E-mail marketing er en oplagt mulighed for at skabe relationer med både kunder og besøgende. Formår du at få skabt en unik relation til modtageren af dit nyhedsbrev, vil du forøge muligheden for at blive husket, næste gang de står og mangler dit produkt eller din ydelse.

 

    1. Målrettet indhold – For at få succes med e-mail marketing, er det afgørende, at du får fat i din virksomheds målgruppe. Det handler ikke om, at du får indsamlet så mange e-mailadresser som muligt, men derimod at du finder mennesker, der faktisk vil være interesseret i at købe det, som din virksomhed sælger.

 

    1. Målbare resultater – Med e-mail marketing får du nemt ved at måle dine resultater. Langt de fleste e-mail systemer tilbyder analyseværktøjer, som blandt andet vil kunne vise dig hvor mange der åbner dit nyhedsbrev. Har du f.eks. en webshop, vil du kunne benytte programmer som Google Analytics, der kan jeg hjælpe dig med at måle, hvor mange at de udsendte nyhedsbreve der ender i en ordre. Det er vigtigt at du overvåger fremgangen af dine nyhedsbreve, så du løbende har mulighed for at optimere dette.

 

Sådan kommer du i gang med E-mail Marketing

Det er vigtigt, at du i starten udarbejder en plan, så du ikke tager kontakt til potentielle kunder uden et mål med din e-mail. Når du har udarbejdet denne plan, skulle du gerne være afklaret med dine mål, så der er lagt en klar strategi for din markedsføring.

Her er et par spørgsmål, som du kan benytte, når du skal udarbejde din plan:

  • Hvad er dit mål?
  • Hvordan vil du måle dine resultater?
  • Hvem er din modtager?
  • Hvor ofte ønsker du at sende e-mails?
  • Hvad skal dit nyhedsbrev indeholde?


Det vigtigste med din plan er, at du får skrevet noget ned, som du har mulighed for at referere til, når det bliver nødvendigt senere hen.


Når du har defineret målet med din e-mail marketing, mangler du overordnet set følgende to ting for at komme i gang:

  1. E-mailadresser

Det første, men samtidig en af de vigtigste skridt er at tage stilling til, hvordan du vil indsamle folks e-mailadresser. I de fleste tilfælde ønsker folk ikke at give virksomheder deres e-mailadresse, uden de får noget retur for dette.

Det er vigtigt, at du får accept fra modtageren, inden du begynder at sende nyhedsbreve. Vi giver dig derfor nogle råd til, hvordan du kan indsamle e-mailadresser:

  • Gør det muligt at tilmelde sig dit nyhedsbrev på din hjemmeside
  • Tilbyd noget af værdi (Det kan være en e-bog, specielle tilbud eller værdifulde råd)
  • Giv en rabatkode, som kan benyttes næste gang, man handler på din webshop
  • Lav annoncer på sociale medier (Facebook giver dig blandt andet mulighed for at indsamle e-mailadresser, når der bliver trykket ‘Tilmeld’ på din Facebook-side)

  1. E-mail system

Det sidste du mangler, før du vil være i stand til at sende e-mails til potentielle kunder, er et e-mail system. De fleste tjenester giver dig mulighed for at opsætte dine nyhedsbreve, så de ser ud præcis, som du ønsker det.

Et af de mest anvendte systemer er Mailchimp, hvilket også er det program vi vil anbefale til dig, som endnu ikke er kommet i gang med at sende nyhedsbreve. Mailchimp giver dig mulighed for at få en god start med deres tjeneste, så du udelukkende skal betale, når du har set hvor effektivt e-mail marketing er, og du har indsamlet over 2.000 e-mailadresser. Du kan læse mere om Mailchimps tjeneste her.

Når du er kommet til dette punkt, vil det sidste du mangler være det indhold, som du ønsker at dele med potentielle kunder.

Share on facebook
Del på Facebook
Share on linkedin
Del på LinkedIn

Seneste indlæg

Få hjælp med din digitale markedsføring

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.